Himmel og Hav

I dette afsnit af Smagen af Østjylland tager Marie Frank på besøg hos kokken Bjørn Tandal Olsen, som har restauranten Himmel og Hav ved Kysing i Odder Kommune. Bjørn er viking i sin fritid, og det afspejler den ret, han vil lave.
Udgivet 23. september 2013

Smagen af Østjylland

Smagen af Østjylland er en serie af mad- og reportageprogrammer, hvor sanger og sangskriver Marie Frank besøger østjyske kokke på lokale kroer og restauranter. Hver kok bliver stillet overfor samme opgave: De skal give Marie 'smagen af Østjylland'.

Finder man Smagen af Østjylland ved at grave sig frem til egnsretter i gamle kogebøger, ved udelukkende at benytte sig af kød og grønt fra lokalområdet eller noget helt tredje? Det har de østjyske kokke frie hænder til at bestemme.

Marie har senest besøgt Brundby Hotel, Østergade 1, Det Gamle Mejeri i Aarhus, Lyngdal Hotel, Restaurant ET, Ved Kæret, Molskroen Strandhotel, Art Restaurant, Svostrup Kro, Malling Kro, Mefisto og Fru Møllers Restaurant.