Wings for Life skudt i gang

I dag lød startskuddet til det særlige løb Wings for Life World Run, der havde debut i Aarhus

00:53

1 af 2

På samme tid 35 steder i verden lød startskuddet til det særlige løb Wings for Life World Run.

I Aarhus var radio- og tv-værten Peter Falktoft, der stod for nedtællingen.

Wings for Life World Run er et specielt løb, da der ikke er en fast mållinje, men i stedet bliver løberne fulgt af målstregen i form af en bil, der hele tiden accelererer i fart.

Se: Et helt særligt løb

Mållinje-bilen starter en halv time efter løberne og lægger ud med 12 kilometer i timen. Når bilen så overhaler dig, er du ude af løbet.

Blandt var deltagerne var Rasmus Østergaard Hansen, der til daglig er studerende i Aarhus.

- Alle de penge, man betaler i deltagergebyr, de går direkte til forskning i rygskader, og det, synes jeg, er en hammer god ide, og så er det svært at sige nej til sådan et løb, også selvom det koster lidt, sagde han til TV 2 | ØSTJYLLAND inden løbet.

Se hvordan det så ud, da starten gik, i videoen øverst på siden.