Voldsomt solouheld: Bilist afgået ved døden

En bilist forulykkede torsdag kort efter klokken 23 på Gammel Horsensvej ved Solbjerg i en soloulykke

01:24

VIDEO: Den omkomne person måtte skæres fri af den hvide varevogn Video: Local Eyes

Torsdag aften kort efter klokken 23 fik Østjyllands Politi anmeldelsen om et trafikuheld ved Solbjerg.

Da lægen kommer frem, bliver manden erklæret død på stedet.

Janni Lundager, kommunikationsrådgiver, Østjyllands Politi

En 35-årig mand fra Aarhus V var kørt galt på Gammel Horsensvej.

Kassebilen fik et ordentligt tryk ved mødet med en træstamme.  Foto: Local Eyes

- Manden kører mod nordøst, og ca. ud for nummer 110 går det så galt. Af endnu ukendte årsager kører han ud i rabatten i højre side af vejen, og her kolliderer han med et træ, oplyser Janni Lundager, kommunikationsrådgiver ved Østjyllands Politi til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Skydegal husejer skal 4 år i fængsel: 17-årig har stadig hagl i kroppen

Både politi, læge og brandvæsen blev tilkaldt til stedet.

Manden sad fastklemt i den hvide varevogn. 

Det var i området her, at bilisten forulykkede.  Foto: Google Maps

- Da lægen kommer frem, bliver manden erklæret død på stedet. Efterfølgende er man nødt til at skære ham fri, siger Janni Lundager.  

De pårørende til den 35-årige er underrettet.

Ambulancefolk, politi og brandvæsen var alle til stede.  Foto: Local Eyes