Voldsom nat på vej
Meteorologer varsler storm
Der venter en voldsom nat og morgen i Vestjylland, hvor man som de første bliver ramt af storm med vindstød af orkanstyrke, når et kraftigt stormlavtryk bevæger sig ind gennem Nordsøen og videre nord om Danmark, oplyser TV 2 | Vejret.
Det blæsende vejr bevæger sig i morgen og formiddagstimerne mod øst og rammer også resten af landet med vindstød af stormstyrke.
Allerede i eftermiddag og i aften vil man dog opleve det første til stormlavtrykket. Det sender nemlig sine fronter med udbredt og stedvis kraftig regn ind over Danmark - og i den forbindelse frisker vind op fra syd og sydvest.
Når vi fredag morgen står op, vil det være til storm med vindstød af orkanstyrke fra vest langs Jyllands Vestkyst, mens resten af landet kan have hård til stormende kuling med vindstød af stormstyrke.
Se den regionale vejrudsigt for Østjylland ovenfor.