Vindmøller ved Ejer Baunehøj?
Udsigten kan i fremtiden blive prydet af møller
12. sep 2011, kl. 07:12
Mere end 30 dage gammel
Skanderborg Kommune planlægger at opstille flere 125 meter høje vindmøller ved Riis nær Ejer Baunehøj.
Dermed er der udsigt til, at udsigten fra bavnehøjen i fremtiden bliver prydet - eller skæmmet - af de nye vindmøller. Det skriver Horsens Folkeblad.
Skanderborg Kommunes fagsekretariat har ellers frarådet at opstille vindmøllerne i nærheden af Ejer Baunehøj. Det samme har foreningen Ejer Bavnehøjs Venner.
Alligevel har kommunens miljø- og planudvalget udpeget området ved Riis som en mulig placering for nye vindmøller i kommunen.
- Desværre kan vi ikke blive CO2-neutrale og samtidig gøre alle tilfredse, siger formand for miljø- og planudvalget Claus Leick (SF) til Horsens Folkeblad.