Vindmøllefirma åbner i Aarhus
WinWinD mener, at der er stor viden at hente i byen
Den finske vindmølleproducent WinWinD etablerer en afdeling i Aarhus. Begrundelsen er, at der i Aarhus findes de rette kompetencer til at erobre det globale marked for vindenergi, oplyses det i en pressemeddelelse.
I alt er der i Aarhus-området 60 nationale og internationale virksomheder på vindenergiområdet, og den midtjyske vindmølleindustri står alene for 87 procent af Danmarks samlede omsætning af vindenergi.
- Vi mener, at Aarhus har de helt rette forhold for vores virksomhed med den lette adgang til rekruttering og den store videnbase inden for vindsektoren i hele Aarhus-området, siger Peter Holmgaard, der er Chief Sales Officer hos WinWinD, i en pressemeddelelse.
Virksomheden har 800 medarbejdere primært i Finland, men har også afdelinger i Indien, Frankrig, Sverige og Estland.
I første omgang ansættes der 20 medarbejdere i Aarhus