Ville voldtage eks-kæreste
Tog kvælertag på 17-årig pige
20. nov 2011, kl. 10:11
Mere end 30 dage gammel
En 19-årig mand er blevet fængslet i fire uger for, efter at han lørdag morgen forsøgte at voldtage og kvæle sin ekskæreste, der er 17 år. Overgrebet fandt sted i Horsens. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.
- De to havde overnattet sammen, da den 19-årige forsøgte at voldtage pigen, fortæller vagtchef Svend Pedersen og fortsætter:
- Han tog også kvælertag på hende, og vi skønner, at det var så alvorligt, at han skulle fremstilles i grundlovsforhør.
Grundlovsforhøret skete for åbne døre.