Ville skyde sin tidligere chef
En 43-årig mand satte en pistol for panden på sin tidligere arbejdsgiver og sagde, at nu skulle han dø.
En 43-årig mand er så sur på sin tidligere arbejdsgiver, at han i nat opsøgte ham og truede ham med en pistol.
Den 43-årige opsøgte kort efter midnat sin tidligere chef i hans hjem i Hou, og da han åbnede døren satte den 43-årige en pistol mod panden på sin tidligere arbejdsgiver og fortalte ham, at han nu skulle dø.
Den 55-årige arbejdsgivers kone dukkede op i entreen, netop som episoden udspillede sig, og det lykkedes hende at overtale den bevæbnede mand til at opgive sit forehavende og forlade stedet.
Den 43-årige mand blev senere anholdt i Århus, og han er nu sigtet for trusler på livet. Han har forklaret politiet, at han selv har sagt sin job på, men at det var arbejdsgiverens skyld, at det blev nødvendigt. Den 43-årige mener samtidig, at den tidligere arbejdsgiver skylder ham penge.