To vilde forsker-talenter

To elever fra Hornbæk Skole har efter en imponerende præstation kvalificeret sig til finalen i konkurrencen 'Unge Forskere'

02:36

1 af 2

To elever fra Hornbæk Skole i Randers har bygget en månekikkert, der kan observere kratere på månen. Kikkerten er konstrueret ud fra gamle tegninger og har bragt drengene i finalen for unge forskere.

Lukas Jensen og Thorbjørn Maagaard hedder drengene, som er lykkedes med det imponerende projekt.

- Jeg elsker alt, hvad der har med astronomi at gøre, og jeg elsker alt, hvad der er naturvidenskabeligt, siger Lukas Jensen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Teleskopet, som de har bygget, er lavet af billige materialer som pap, plasticrør og linser.

- Det koster kun 150 kroner, men det er stadig kraftigt nok til at se kratere på månen.

Nu er deres projekt udtaget til den landsdækkende finale i konkurrencen 'Unge Forskere'.

Du kan høre drengene fortælle mere om projektet i videoen øverst i artiklen.