Vil sponsorere prinsesse

Et lille firma fra Skovby ved Galten vil sponsorere prinsesse Nathalies dressurridning.

Det er firmaet ALCAR Danmark A/S, som nu vil kaste sponsorkroner efter Dronning Margrethes niece, Prinsesse Nathalie zu Sayn-Wittgenstein fra Berleburg.

- Jeg vil ikke nævne hvor stort beløbet er, men der er tale om et sponsorat som løber over et år - med mulighed for forlængelse. Det fortæller firmaets direktør, Per Kloster i dag til TV 2 | ØSTJYLLAND.

ALCAR DANMARK A/S, beskæftiger sig med import og engrossalg af stålfælge og aluminiumsfælge til personvogne og varevogne samt stålfælge til lastbiler.

Per Kloster nævner desuden, at når et firma som sælger fælge vælger at sponsorere en dressurrytter, så hænger det sammen med en tro på, at folk der rider dressur også har brug for at købe fælge.

Se mere i TV 2 | ØSTJYLLAND klokken 19:30