Vil lokke turister til

Udsmykning skal lede turister op til midtbyen

02:04

1 af 2

Randers midtby savner turisterne, mens byens store turistmagnet Randers Regnskov har mange gæster. Men det er kun meget få af dem, som efter besøget i Regnskoven finder vej til midtbyen.

Men det skal der gøres noget ved.

Og derfor har man valgt at udsmykke vejen fra Randers Regnskov til midtbyen med dyr og naturmotiver, så man på den måde kan lokke turisterne hen til butikkerne.

- Ideen er fantastisk. Vi har brug for at få alle de kunder herop for at vise dem, hvad vi kan byde på som by og med butikkerne. Så vi er meget spændte på, hvad der sker, siger Frank Hansen, der er indehaver af butikken Ønskebørn og medlem af Randers Cityforening.

Hvert år parkerer 300.000 turister ved P-pladsen ved Randers Regnskov, og det er dem, som man gerne vil lokke op til byen.

Udover de malede motiver på vejen, skal der i starten også være personer, som deler brochurer ud og guider folk op til midtbyen, ligesom der skal plantes træer på Hospitalsgade.

Projektet koster fem millioner kroner.

Hospitalsgade og delen ved Randers Regnskov forventes at stå færdigt til jul.

Du kan se mere om udsmykningen i indslaget over artiklen.