Vil have Gasolin til Skanderborg
Træt festivalformand har ét stort ønske for næste års Smukfest
13. aug 2011, kl. 16:58
Mere end 30 dage gammel
Det var en træt formand for Smukfest, tv2oj.dk's udsendte reporter lørdag eftermiddag satte stævne på årets festival.
Claus Visbye arbejder i øjeblikket i døgndrift, men det betyder dog ikke, at man skal have ondt af ham.
- Vi har en kort højsæson, men til gengæld er den meget høj, forklarer han.
Trods travlheden med at få årets festival gennemført er han og resten af Smukfest-staben allerede i gang med at kigge på, hvilke navne der skal spille i Bøgeskoven næste år.
Direkte adspurgt har han i hvert fald ét stort personlig ønske.
- Gasolin!
Se interviewet med Claus Visbye øverst i denne artikel.
Læs og se desuden mere fra Smukfest på tv2oj.dk's festival-tema