Vil fyre Mols-Liniens bestyrelse
Clipper Ferry Invest ønsker den siddende bestyrelse afsat
Mols-Linien A/S har netop indkaldt til ekstraordinær generalforsamling tirsdag 15. marts. Det skriver Stiften.dk.
Clipper Ferry Invest, der sidder med 30 procent af kapitalen i Mols-Linien A/S, ønsker den siddende bestyrelse afsat og erstattet af blandt andre Clippers administerende direktør Per Gullestrup.
Baggrunden for Clippers ønske om en ny bestyrelse skyldes, at man ønsker en ny strategi, herunder muligheden for at nedlægge én eller flere ruter og koncentrere sig om ruten Århus-Odden.
Bestyrelsesformand Frantz Palludan oplyserdog til Stiften.dk, at den nuværende seks mands bestyrelse, der repræsenterer majoriteten, genopstiller.
Generalforsamlingen finder sted på Helnan Marselis Hotel tirsdag den 15. marts.
Se mere på TV 2 | ØSTJYLLAND 22.22