Vikarer overtager hjemmehjælp
De ældre i Sønderhald Kommune klager over, at hjemmehjælpen bliver overladt til vikarer.
De ældre i Sønderhald er utilfredse med den kommunale hjemmehjælp.
Ifølge pensionistforeningen i Auning er det mere reglen end undtagelsen, at de ældre får besøg af en vikar i stedet for en fastansat hjemmehjælper. De mange vikarer betyder, at de ældre ofte føler sig utrygge ved hjemmehjælperne, som de ikke får noget tæt forhold til.
Derudover er vikarerne i mange tilfælde ikke i stand til at levere den service, de ældre forventer.
Sønderhald Kommune erkender, at det kan være problematisk at lade vikarer udføre arbejdet, men at der ofte ikke er anden udvej - for eksempel når de fastansatte er sygemeldte.
På onsdag mødes de lokale ældre- organisationer med politikerne. Her skal de blandt andet diskutere kommunens brug af vikarer.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen i dagens udsendelser.