Video: Wammen mod Troels Lund
Se tv-duel mellem to østjyske topkandidater
Troels Lund Poulsen (V) og Nicolai Wammen (S) mødtes torsdag aften i en direkte tv-duel på TV 2 | ØSTJYLLAND.
De to topkandidater havde hver deres trofaste skare af partisoldater med sig under debatten. Dermed var der lagt op til en både underholdende og lærerig debat mellem de to duellanter.
Ikke så overraskende havde debatten først og fremmest fokus på økonomi.
Efter debatten var de to politikere begge tilfredse med deres indsats og mente, at de havde fået deres standpunkt forklaret til vælgerne.
- Det var en super debat, hvor vi selvfølgelig var uenige. Men det er jo det gode ved Nicolai, for med ham kan kan godt diskutere tingene, sagde Troels Lund Poulsen efter debatten til TV 2 | ØSTJYLLAND.
- Jeg kender jo Troels rigtig godt. Han kan være fræk som en slagterhund, men han er også en dygtig politiker. Så det var en god modstander, jeg var oppe imod, sagde Nicolai Wammen.
Se hele duellen mellem Wammen og Troels Lund Poulsen øverst på denne side.