VIDEO: Se TV2OJs premiere
I dag er det 25 år siden, TV 2 | ØSTJYLLAND gik i luften for første gang
"Godaften og velkommen til premieren på TV 2 | ØSTJYLLAND."
Sådan lød det fra direktør Erling Bundgaard, da den allerførste nyhedsudsendelse fra TV 2 | ØSTJYLLAND blev sendt den 1. april 1990.
Den østjyske tv-station havde dengang til huse i Trifolium-bygningen på havnen i Randers og sendte dagligt signal ud til 660.000 østjyder.
I den første udsendelse var værterne Preben Heide og Eva Bundegaard - og én af dagens nyheder var selvfølgelig, at Østjylland nu havde fået sin helt egen tv-station!
Udsendelsen begyndte kl. 19.28 - TV 2 | ØSTJYLLAND var dengang "to minutter foran!".
I videoen øverst på siden kan du se den allerførste udsendelse fra TV 2 | ØSTJYLLAND. Se desuden med på tv onsdag aften fra kl. 19.40, hvor vi fejrer vores fødselsdag med et direkte show fra Godsbanen i Aarhus.