Viborg-spiller skifter til Randers
Den 20-årige Viborg-spiller Berit Kristensen skifter til Randers HK i den kommende sæson.
12. maj 2004, kl. 15:11
Mere end 30 dage gammel
Håndboldklubben Randers HK overtager efter sommerpausen en af Viborg HK's nykårede danmarksmestre.
Den 20-årige bagspiller har spillet i i Viborg, siden hun som 16-årig forlod Nykøbing Falster. Siden da er det blevet til 28 ungdomslandskampe og en enkelt optræden på A-landsholdet.
Randers HK oplyser, at klubben med købet af Berit Kristensen har hele truppen for den kommende sæson klar, og at der dermed ikke bliver skrevet kontrakt med flere spillere.