Vi får en flot lørdag
Masser af sol og varme i weekenden
12. sep 2014, kl. 18:38
Mere end 30 dage gammel
Man skal være lidt af et skarn, hvis mundvigene hænger nedad efter at have set vejrudsigten for den kommende weekend.
Ifølge TV 2 Vejret er der udsigt til nogle flotte sensommerdage med masser af sol og dagtemperaturer i nærheden af 20 grader.
Vinden kommer lørdag fra nordøst, hvilket betyder, at der bliver køligst ved kysterne samt på Samsø. I resten af Østjylland bliver det til gengæld noget varmere, oplyser TV 2 Vejrets Anders Brandt i TV 2 | ØSTJYLLANDs vejrudsigt fredag aften.
Efter weekenden er der udsigt til, at det flotte vejr fortsætter langt ind i den kommende uge.
Se vejrudsigten i videoen øverst på siden.