Vestas-boss: Der er brug for mig
Koncernchef Ditlev Engel bliver på posten
Vindmøllegiganten Vestas står foran så store udfordringer lige nu, at der er brug koncernchef Ditlev Engel.
Det mener han i hvert fald selv ovenpå den tredje fyringsrunde på tre år, der ellers har skabt stor debat om hans stilling.
- Jeg føler, at det vil være unaturligt at forlade Vestas nu, når vi står foran en masse udfordringer, vi endnu ikke har fået løst.
- Det rigtige tidspunkt at forlade en virksomhed på er ikke, når den er udfordret, siger han på et pressemøde.
Han understreger samtidig, at han er i gang med at løse den opgave, som bestyrelsen har bedt ham om.
- Jeg er meget motiveret for at gennemføre denne her opgave, som bestyrelsen har bedt mig om. Havde bestyrelsen ikke bedt mig om det, havde det været en anden sag, siger han.
Ditlev Engel mener, at Vestas er i betydelig bedre form, end man kan få indtryk af ud fra mediernes omtale.