Ventetiden er slut - iPhonen er kommet til Østjylland

Forventningsfulde kunder overnattede foran Telia-butik i Århus for at sikre sig den eftertragtede telefon.

Så kom den langt om længe - den eftertragtede iPhone!

I Kannikegade i Århus midtby lå forventningsfulde kunder fredag formiddag i kø foran Telias butik for at være sikre på at få fingrene i telefonen.

De mest ihærdige iPhone-entusiaster tog allerede torsdag aften opstilling foran butikken, og kort efter klokken 10 fredag formiddag var deres lykke gjort.

De ansatte i Telia-butikken åbnede dørene, og dermed kunne de første i køen langt om længe sikre den avancerede mobiltelefon fra Apple.

Telia er eneforhandler af iPhones i Danmark.