Venter længe på ambulancen

Flere steder overholder ambulancer ikke krav til hurtig udrykning. Værst står det til i Favrskov

En ny rapport fra Region Midtjylland viser, at ambulancerne flere steder i landsdelen ikke overholder de krav til hurtig udrykning, som man har aftalt.

Længst ventetid på en ambulance er der i Favrskov Kommune, hvor ambulancerne dumper i alle de udryknings-kategorier, regionen har opdelt ambulanceturene i.

Aftalen er, at 75 procent af de akutte udrykninger skal være fremme på 10 minutter.

I Favrskov må borgerne derimod vente over 13 minutter på ambulancen.

- Jeg har det selvfølgeligt ikke godt. Jeg har talt med min social- og sundhedsdirektør om det. Vi er nødt til at tage et spadestik dybere for at finde ud af, om det er overalt i Favrskov Kommune, eller om det er i nogle specielle områder, vi ligger dårligere, siger borgmester i Favrskov Kommune Nils Brring til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Se mere i fredagens nyhedsudsendelse kl. 19.30.