Vellykket sprængning i Århus Bugt
500 kg dynamit hjælper geologer med at kortlægge Østjylland i 50-100 km dybde.
Med et lavmælt drøn steg en over 30 meter høj vandsøjle kl. 5.50 i morges til vejrs i Århus Bugt, forårsaget af 500 kg. dynamit placeret på den mudrede bund.
Den vellykkede sprængning blev udløst af militære sprængstofeksperter efter bestilling fra geologer fra Aarhus Universitet. Oprindelig var eksplosionen planlagt til onsdag morgen, men på grund af dårligt vejr og tekniske uheld blev den udsat til i dag.
Ved hjælp af målinger af eksplosionens effekt kan geologerne kortlægge den østjyske undergrund i 50 til 100 km dybde og dermed få et billede af, hvordan landskabet så ud for 250 millioner år siden. På længere sigt kan undersøgelsen måske føre til fund af olie i undergrunden.
Se den reportage TV2 / ØSTJYLLAND bragte fra morgenens eksplosion i MiddagsMagasinet ved at klikke her" target="_blank">http://www.tv2regionerne.dk/Default.asp?r=7&Id=194894">her. Eller se mere i udsendelsen kl. 19.30.