Vejdirektoratet: Vær opmærksom på blæst og regn

Hold på hat og briller og kør forsigtigt

Tirsdag byder på hård vind med vindstød op til stormende kuling. Foto: Morten Dueholm - Ritzau Scanpix

Man skal have voldsomt nedsat hørelse for at undgå at høre, at det har blæst og regnet natten til tirsdag og tirsdag morgen.

Blæsten vil blive ved hele dagen, mens regnen i Østjylland ophører i løbet af formiddagen, oplyser DMI til TV2 ØSTJYLLAND.  

- Der er faldet mellem 5 og 12 millimeter regn i Østjylland i nat, og tirsdag er der er en frisk til hård vind med vindstød op til stormende kuling, siger Anja Bodholdt, der er vagthavende hos DMI, og fortsætter:

- Det er først ud på aftenen, at vinden begynder at lægge sig.

Man skal spænde sine ting ordentlig fast, hvis man kører med trailere eller erhvervsbiler med åbent lad. 

Camilla Eghøj, Vejdirektoratet

Læs også Kraftig blæst rammer Østjylland : Flere færgeselskaber aflyser

Det gælder om at finde regntøjet frem, hvis man skal ud at cykle tirsdag morgen og formiddag. Foto: Henning Bagger

Spænd fast

Vejdirektoratet opfordrer også til ekstra opmærksomhed, når man bevæger sig ud i trafikken,

- Folk skal køre efter forholdene og holde god afstand til bilerne foran, hvis man føler, at man ikke har godt udsyn på grund af regnvejr og blæst, siger Camilla Eghøj, der er vagthavende hos Vejdirektoratet til TV2 ØSTJYLLAND, og fortsætter:

- Man skal spænde sine ting ordentlig fast, hvis man kører med trailere eller erhvervsbiler med åbent lad. 

Vejdirektoratet fraråder, blandt flere andre broer, vindfølsomme køretøjer på Vejlefjordbroen indtil i eftermiddag.

Læs også Røgbombe skaber panik i ejendom - politiet efterlyser vidner

Vindfølsomme køretøjer er eksempelvis campingvogne og høje, lette køretøjer. 

Hastigheden er på grund af vejret sat ned til 80 kilometer i timen på Vejlefjordbroen.

Du kan følge den aktuelle trafiksituation på Vejdirektoratets trafikkort.