Varme driller skøjtebane
Åbningen af den årlige skøjtebane i Århus bliver måske udsat, fordi vejret er for varmt.
26. nov 2008, kl. 13:32
Mere end 30 dage gammel
Det milde vejr driller den udendørs skøjtebane, der hvert år står fra december til cirka marts ved musikhuset i Århus.
Afdelingsleder for de kommunale idrætsanlæg Johnny Jørgensen oplyser, at man satser på at åbne banen søndag eftermiddag, men at skøjteglade måske først kan komme på is fra mandag.
Det afhænger alt sammen af vejret. Og ifølge DMI blir det faktisk op til otte grader i weekenden, så det blir nok ikke lige til skøjtefornøjelser som disse nu her på søndag.