Varm kaffe skal sikre oprykning

Randers FC-fans vil hjælpe klubben tilbage i ligaen

00:58

1 af 2

Trods yderst afdæmpede temperaturer var der alligevel lidt at varme sig på, da fodboldspillerne fra Randers FC's tirsdag tog hul på årets første træningspas.

En lille skare af klubbens mest inkarnerede fans var mødt op med en lille kaffebil, hvorfra de skænkede op af den varme drik til deres helte.

Det var dog ikke udelukkende for at varme spillernes ganer, at fansene ydede den noget uvante service for deres helte.

Supporterne håber, at deres lille gimmick til foråret kan få spillerne til at yde lidt ekstra, så klubben vender tilbage til den bedste række, Superligaen.

- Det betyder alt. Vi hører hjemme i Superligaen. Det var rent uheld, at vi rykkede ned. Så nu må spillerne pukle og få os tilbage, siger en af de fremmødte kaffeglade Randers-fans, Brian Sørensen, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Se et kort tv-indslag øverst på denne side.