Vandtårn til salg for en krone

Brædstrup Varmeværk har et vandtårn i overskud

Foto: Google Maps

Har du altid drømt om god udsigt og mulighed for at bo i noget særpræget bygning? Så er det måske nu, du skal slå til.

I Brædstrup har det lokale vandværk netop sat et 78 år gammelt vandtårn til salg. Det skriver Horsens Folkeblad.

Vandtårnet kan erhverves for blot én krone, men kræver til gengæld også en kærlig hånd, fortæller formanden for vandværket, John Jensen, til avisen:

- Vi har ikke selv vedligeholdt tårnet i et stykke tid, for vi vidste jo godt, at det ville blive helt overflødigt, når vi fik det nye vandværk.

Det gamle vandtårn går nu på pension og bliver erstattet af et nyt vandværk til 21 millioner kroner.

Hvis en eventuel køber vælger at omdanne vandtårnet til bolig, vil det ikke være første gang, det er sket.

Entertaineren Jacob Haugaard købte i 1980'erne et vandtårn i Malling, hvor han boede frem til, at han I 1994 blev valgt ind i Folketinget.

Vandtårnet i Brædstrup ligger på Brokhøjvej med god udsigt over byen.