Vandt bronze til ungdoms-OL

18-årige Anna Madsen cyklede sig til medalje

01:34

1 af 2

Anna Madsen, 18-årig cykelrytter fra Ebeltoft, vendte sent lørdag aften hjem til Danmark og Østjylland med en bronzemedalje om halsen, efter hun deltog i ungdoms-OL i Kina.

Anna Madsen kører for Grenaa Cykelklub, og hun er specialist i at køre mountainbike.

Men til ungdoms-OL er cykelkonkurrencen noget mere alsidig, og der skal dystes i fem discipliner, inden podiepladserne tildeles.

- Så stod jeg der og tænkte, at jeg skulle have en medalje fra ungdoms-OL. Det var næsten helt surrealistisk at tænke på, at man kunne få lov til at få sådan en med hjem, siger Anna Madsen.

På mandag begynder hverdagen igen, hvor Anna Madsen går i 3. g. Men helt normal bliver dagen ikke, fordi Anna Madsen har en helt særlig ting, som hun kan have med i skole.

- Medaljen bliver jeg nødt til at have med, for man må også godt lige vise den lidt frem, nu hvor jeg er stolt af den, siger hun.

Du kan se indslaget med Anna Madsen i indslaget øverst på siden.