Vandringer skal skabe tryghed

Mere tryghed i Gellerup og Toveshøj

Foto: Colourbox

Vandreture i Gellerup og Toveshøj skal være med til at skabe tryghed hos beboerne.

Det er Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening, der står bag de såkaldte tryghedsvandringer, der kaster lys og de små ting i hverdagen, som kan være med til at gøre beboerne mere trygge, når de færdes i områderne.

På denne måde bliver de steder, der trænger til tryghedsskabende forbedringer, peget ud.

- Vi får påpeget de små ting, som kan gøre en stor forskel. Det kan være klipning af noget buskads, forbedringer af bomme for at tvinge knallertkørere til at sænke farten eller lignende, som nemt kan forbedres siger Cecilie Hørlyck, der er arkitekt i Socialforvaltningen i Aarhus Kommune og en del af projektet.

Der vil i de kommende år være fem ture årligt, og i år resterer der to.

Med på turene er repræsentanter fra Kommunen og Brabrand Boligforenings Boligsociale Sekretariat.

Både politi, foreninger, beboere og andre med interesse i områderne er med på turene.

Aarhus Kommune har gode erfaringer med tryghedsvandringer fra tidligere projekter i Trige og Bispehaven.

Beboere, der har forslag til konkrete ting, som kan skabe mere tryghed, eller har ønske om at deltage i tryghedsvandringerne kan henvende sig i det Boligsociale Sekretariat