Vær forsigtig med iPad?en
Aarhusiansk kiropraktor advarer mod skader i nakke og skuldre
En aarhusiansk kiropraktor advarer mod at bruge de såkaldte tablet-pc?er eller tavlecomputere forkert. De rummer en risiko for spændinger i skuldre og nakke, som kan sende brugerne til fysioterapeut eller kiropraktor, skriver MetroXpress.
Advarslen kommer netop som de små computere indføres på mange østjyske skoler og formentlig også er at finde under juletræet i mange hjem.
- Når man bruger dem (elektroniske, mobile gadgets, red.), holder man oftest kroppen i en uhensigtsmæssig stilling. Ved for eksempel en tablet sidder man med hovedet bøjet meget nedad, og man vil typisk falde lidt sammen i ryggen. Samtidig skal man sidde og manøvrere på den med hænderne, og det er meget belastende for kroppen, siger kiropraktor Johs Højbjerg fra Højbjergklinikken i Aarhus til MetroXpress
- En tablet opfordrer til, at man fikserer sig i et hjørne af lædersofaen. Selv om man kun bruger pegefingeren, belastes skulder, nakke og albue meget mere end ved en almindelig computer. Mulighederne for at arbejde varieret er meget mindre med en tablet, siger fysioterapeut Niels Honoré, der er sundhedsdirektør i FysioDanmark, til MetroXpress
Risikoen for at få skader mindskes betydeligt, hvis man sørger for at holde pauser, hvor muskulaturen kan slappe af.
400.000 danskere ventes inden årets udgang at have en tablet, og cirka 70 procent af dem vil være en iPad.