Utryghed og tomme butikker
Området omkring Rundhøj Torv er plaget af uro
Mandag aften blev en person stukket ned med en kniv, og der blev affyret to skud i Rundhøj ved Aarhus. Men det er langt fra første gang, at området omkring Rundhøj Torv er plaget af uro.
- Vi har fået smadret vinduer flere gange, og rent personalemæssigt er det da utrygt at gå herude. Man ved ikke, hvad man kommer frem til næste morgen, siger Jens Christian Jensen, der er indehaver Sadolin Farveland på Rundhøj Torv.
Derfor har han taget konsekvensen af det, og i den nærmeste fremtid drejer han nøglen om, og lukker butikken.
Esben Kullberg (S) er medlem af byrådet i Aarhus Kommune, og derudover er han bosat i området omkring torvet.
- Jeg tror stadig, at vi kan gøre noget, og det gør vi også. Og man kan sige, at vi ikke noget alternativ. Vi, som bor i området, bliver nødt til at blive ved med at kæmpe for det torv, og for at få uroen fjernet derfra, siger Esben Kullberg.
Se: To fængslet efter knivstikkeri
Hos Østjyllands Politi mener man ikke, at det seneste døgns uro er optræk til større uroligheder i området.
- Med det motiv og hændelsesforløb som efterforskningen indtil videre har vist, der ligger bag det her, så mener jeg ikke, at der er grund til, at beboerne skal til at kigge sig over skuldrene. Vi har lagt et massivt efterforskningspres på området siden mandag aften, vi har øget patruljeringen i området, og vi arbejder intensivt med de aktører, som der er i området, siger politiinspektør Ole Madsen fra Østjyllands Politi.
Du kan se mere om sagen i indslaget øverst på siden.