Uheldig bankrøver
Hætteklædt mand forsøgte at snige sig ind ad bagvejen til Nordea-filial i Århus.
2. apr 2004, kl. 12:59
Mere end 30 dage gammel
En hætteklædt bankrøver forsøgte fredag formiddag at snige sig ind ad bagvejen, da han havde udset sig Nordeas filial på Skanderborgvej i Århus som mål.
Ifølge Århus Politi bemærkede en kunde på vej ind i banken, at manden var ved at bryde ind i kælderen på bankens bagside. Politiet var hurtigt fremme og kunne se, at der var gjort forsøg på at komme ind via kælderen, men gerningsmanden var allerede forsvundet med uforrettet sag. En bordeauxfarvet bil blev set køre fra stedet med høj fart.
/ritzau/