Uheld skyld i kødannelse
Et færdselsuheld på E45 i nordgående retning lige syd for Horsens spærrede motorvejen i en time
Flere bilister måtte onsdag eftermiddag væbne sig med tålmodighed, da motorvej E45 i nordgående retning syd for Horsens var spærret i en time.
Et færdselsuheld var skyld i, at politiet måtte spærre motorvejen i tidsrummet 16.08 til 17.11.
- Der er ikke tale om et alvorligt trafikuheld, og der er umiddelbart ingen meldinger om alvorlig personskade. Vi kender endnu ikke omstændighederne til uheldet, oplyser vagtchef hos Sydøstjyllands Politi Henrik Dam til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Uheldet skabte kødannelse, og mange bilister måtte i løbet af eftermiddagen finde alternative ruter for at komme frem til deres destination.
På nuværende tidspunkt holder der stadig to personbiler i nødsporet, de vil blive fjernet senere på dagen.