Uheld midt i morgentrafikken

Det ene spor spærret på E45

Foto: Google Maps

En uheld midt i myldretiden giver tirsdag morgen en del problemer for trafikanterne på Motorvej E45 ved Skanderborg.

Ifølge vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi er der omkring kl. 8 sket et trafikuheld i det nordgående spor nær afkørslen ved Skanderborg Vest.

Den ene spor er spærret for trafik på grund af uheldet. Til gengæld kan de øvrige trafikanter i sneglefart passere uheldsstedet i det andet spor.

Politiet kender endnu ikke detaljerne i forhold til uheldet. Der er dog ingen meldinger om, at nogen skulle være kommet alvorligt til skade.

- Vi har netop fået en patruljevogn på stedet. Vi regner med snart at have et overblik over situationen, siger vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND kort før kl. 8.30 tirsdag morgen.

Også i nærheden af afkørslen ved Aarhus Nord er der tirsdag morgen sket uheld. Uheldsstedet kan dog passeres.