Udsigt til usædvanlig mild og tør start på den mørke tid
Søndag byder på en del sol og temperaturer op til 10 grader i Østjylland
November 2018 ser allerede nu ud til at blive en af de bedre rent vejrmæssigt – hvis man altså er til sol og varme. Den første del af måneden bliver i hvert fald ifølge prognoserne usædvanlig tør og mild.
Søndag begynder en anelse kold, men når først solen er kommet på himlen, når vi op på 8-10 graders varme.
- Vi får en kold start på dagen efter en skyfri nat, og vi får temperaturer lige over frysepunktet på Kjellerup og Silkeborgkanten. Når solen så kommer på himlen, kommer vi op på de her 8-9-10 grader, siger vejrvært på TV2 Vejret, Ellen Nybo Hansson.
Op til 13 graders varme
I løbet af dagen kommer der dog flere skyer på himlen.
- Søndagen starter pænt, men slutter noget grumset med lavthængende skyer. Mandag bliver derfor også noget skyet, siger Eller Nybo Hansson.
Læs også
Tirsdag og onsdag byder på en del sol, inden det bliver en anelse mere ustadigt torsdag med risiko for regnbyger.
Kendetegnende for den første tid af november er dog, at det er mere tørt og mildt for årstiden end normalt. Temperaruterne i næste uge ser ud til at ligge på mellem 10-13 grader, og der er store chancer for en del sol.