Ude resten af sæsonen

AC Horsens-angriber har slået en flig af en underarmsknogle

Alioune Kébé (liggende) tiljubles efter en AC Horsens-scoring. I foråret kommer han dog næppe på måltavlen. Foto: Allan Baden

Uheldet skete under mandagens træning og betyder, at Alioune Kébé må forvente at skulle se alle forårets kampe fra tribunen.

I første omgang lød dommen på seks uger i gips, men torsdag valgte lægerne at operere Alioune Kébé. Nu tyder alt på, at den 26-årige senegalser i stedet skal holde sig fra fodbolden i 12 uger.

Cheftræner Johnny Mølby havde ifølge Horsens Folkeblads hjemmeside, hsfo.dk, tiltænkt Alioune Kébé en jokerrolle i forårets opgør, men dén plan er nu altså ødelagt.

Alioune Kébé blev sidste år ramt af en korsbåndsskade. Skaden blev yderligere forværret af, at lægerne under den første operation tabte et stykke metal inde i knæet.