Uændrede tal hos Terma

Indtjeningen i teknologikoncernen Terma lå stort set uændret i 2006-07 sammenlignet med året før. Omsætningen blev lidt lavere end ventet.

Salget i teknologikoncernen Terma med hjemsted nær Århus rundede i 2006-07 akkurat en milliard kroner og blev dermed stort set på niveau med året før.

Omsætningen blev lidt lavere end forventet, primært på grund af forsinkelser og forskydninger
i en række projekter. Resultatet før skat blev et overskud på 80 millioner kroner mod 75 millioner kroner året før.

Omsætningen på det nordamerikanske marked blev 225 millioner kroner. Det amerikanske marked er centralt for Termas fremtidige vækst, og omsætningen i USA forventes at udgøre omkring halvdelen af Termas omsætning inden for en årrække.

Ved årets slutning var det samlede antal medarbejdere i Terma 983. Heraf var 517 ansat i Lystrup, 223 i Grenaa, 136 i Herlev og 101 i udlandet.

I 2007-08 venter selskabet at få en moderat vækst i omsætning på ca. 10 procent og en fortsat forbedret indtjening.