Tyve smækket inde af ansatte

Personalet låste tyve inde og ringede efter politiet

Foto: Colourbox

To unge mænd fra Aarhus blev i aftes anholdt, efter at de prøvede at bryde ind hos en IT-forhandler i Viby. De to anholdte har prøvet at begå tyveri hos virksomheden gennem den seneste uge. I går lykkedes det så at komme ind på området med deres bil, men det var en kort succes.

Efter at de to mænd var trængt ind, kunne personalet roligt lukke porten til virksomheden og låse tyvene inde. Efterfølgende tilkaldte de ansatte politiet, hvorefter en patrulje kort tid efter kunne anholde de to mænd.

Politiet sætter pris på, at de ansatte var hurtige til at reagere.

- Det er godt arbejde af folkene på lageret. Det er snarrådigt, fortæller politikommissær Thomas Hinge fra Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.

De to mænd, på henholdsvis 22 og 23 år, er fra Aarhus. Begge mænd har tidligere domme for lignende kriminalitet, og Retten i Aarhus valgte derfor at varetægtsfængslet dem i fire uger.

Begge mænd har tidligere domme for lignende kriminalitet.