Tyv tømte sparebøsser
Indbrud gik ud over familiens mindste
17. sep 2014, kl. 13:47
Mere end 30 dage gammel
Det gik ud over familiens mindste, da en eller flere indbrudstyve lagde vejen forbi et hus på Åboulevarden i Grenaa.
Gerningsmændene valgte nemlig at tømme børnenes sparebøsser for 450 kroner.
- Familien kommer hjem og opdager at et vindue til børneværelset er brækket op, fortæller politiassistent Marianne Morgen.
Udover børnenes sparekroner slap indbrudstyvene også afsted med en ældre bærbar PC og et kamera.
Indbruddet blev begået tirsdag mellem kl. 7-12.30.