TV2OJ på Facebook

Bliv ven med din regionale tv-station

TV 2 | ØSTJYLLAND har skudt 2012 i gang med et oprette en Facebook-side. Det sker præcis én måned før, at stationen får sin helt egen regionale tv-kanal.

Den 1. februar åbner det nye TV 2 | ØSTJYLLAND. Her bliver din regionale tv-station en fuldblods tv-kanal i traditionel forstand - en kanal som fuldt ud råder over sendetid 24 timer i døgnet.

Det åbner for en helt ny virkelighed med helt nye muligheder for at fortælle endnu flere historier fra og omkring livet i Østjylland.

På vores nye Facebook-side kan du først og fremmest holde dig orienteret om den nye østjyske tv-kanal og de mange programmer, den kommer til at indeholde. Du kommer med andre ord tættere på TV 2 | ØSTJYLLAND.

Derudover lægger vi løbende enkelte tv-indslag og artikler fra vores hjemmeside på Facebook-siden. Siden erstatter på ingen måde vores tv-udsendelser og almindelige website - men skal i stedet ses som en ekstra indgang.

Se TV 2 | ØSTJYLLANDs Facebookside her

TV2OJ på Facebook - Se TV 2 | ØSTJYLLANDs Facebookside