Tv-vært Emil Thorup: Det er en gave at Nybyggerne er i Randers

Optagelserne til Nybyggerne er i gang i Randers, og det betyder, at byen kommer til at blive eksponeret i hele Danmark, når programmet starter

01:58

VIDEO: Den nye vært, Emil Thorup, åbnede onsdag døren til et af de fire huse, som programmets deltagere skal renovere over de næste syv uger.

Et tv-hold er flyttet til Randers sammen med nybyggerne de næste syv uger. Snart bliver Randers eksponeret i hele det danske kongerige, når TV 2-programmet Nybyggerne ruller over skærmen.

Emil Thorup er programmets ny vært, og han er begejstret over, at programmet optages i Randers.

Læs også Kasper vil vise verden Randers’ sande jeg

- Det er en gave for programmet, at vi er i Randers. Jeg ville være bekymret for at lave det i København. Der kunne hurtigt gå for meget københavneri i det, så bliver det på en bestemt måde. Det er fedt at komme ud, fortæller han til TV2 ØSTJYLLAND.

Emil Thorup er glad for, at Nybyggerne optages i Randers. 

Han kendte ikke meget til Randers inden, at optagelserne begyndte.

Jeg havde ingen idé om, hvad jeg kom op til. Vi bor på et super hotel, og her er masser af lækre restauranter.

Emil Thorup, tv-vært, Nybyggerne 

- Jeg havde ingen idé om, hvad jeg kom op til. Vi bor på et super hotel, og her er masser af lækre restauranter, fortæller Emil Thorup.

Det kan gavne Randers

Kommunaldirektøren i Randers Kommune er heller ikke i tvivl om, at det kan gavne Randers, at programmet Nybyggerne er i byen.

- Det gør rigtig meget godt for Randers, at Nybyggerne er kommet hertil. Jeg tror, at udsendelsen betyder rigtig meget for, at vi kan vise en masse forskellige sider af Randers, siger Jesper Kaas Schmidt.

Jesper Skovsgaard sammen med Emil Thorup. 

Jesper Skovsgaard er direktør og ejer af 2E Bolig, og han er glad for, at de leverer boliger til programmet i netop Randers. 

- Grunden til, at vi vil forære de 2,6 millioner væk, som huset koster, det er fordi, at vi synes Randers ligger godt. Tæt på Aarhus og tæt på Aalborg. Du kan sælge nogle bedre huse til lavere priser i Randers, end du kan i Aarhus og Aalborg. Så det valgte vi at satse på, fortæller han. 

Positiv effekt 

Nogle af menneskerne bag programmet bor i skurvogne, mens TV- holdet holder til inde i Randers by.

- Vi er et kæmpe hold, som er rykket i skurvogne, hvor vi sidder og filmer og planlægger programmerne. TV-holdet bor inde i byen, hvor de hygger sig, fortæller Henrik Rasmussen, som er programchef hos Metronome Productions.

Det må meget gerne have en positiv effekt på, at folk kommer til Randers. Vi elsker at være rundt i landet.

Henrik Rasmussen, programchef, Metronome Productions

Han håber, at programmet kan være med til, at får en indsigt i, hvad Randers kan.

- Det må meget gerne have en positiv effekt på, at folk kommer til Randers. Vi elsker at være rundt i landet. Det ville være skønt, hvis vi kunne påvirke befolkningen til at få et lidt nyt syn på Randers, siger Henrik Rasmussen.