TV-fotograf mistede øje
Ramt af fyrværkeri fra defekt batteri
Det var den 48-årige tv-fotograf Jan Sigetty Bøje fra Aarhus, som mistede synet på det ene øje ved en fyrværkeriulykke nytårsaften ved 20-tiden.
Jan Bøje, der bor i USA, var på julebesøg hos sine forældre i Aarhus sammen med sin kone og deres to børn, da ulykken skete.
Sammen med sin familie var han gået udenfor for at se på nytårsfyrværkeri, da et defekt fyrværkeri-batteri nærmest eksploderede og sendte metalprojektiler vildt omkring sig.
Jan Bøje stod 30 meter fra batteriet sammen med sine to mindre børn. Børnene kastede sig ned bag en båd, der var trukket på land, og metalprojektilerne strøg lavt hen over båden som en maskingeværsalve.
Lægerne på Aarhus Universitetshospital måtte natten til nytårsdag opgive at redde hans højre øje.
Jan Bøje vil undersøge mulighederne for at anlægge sag mod producenten/importøren af det pågældende batteri, som var købt hos firmaet Thansen
Jan Bøje arbejder i dag som freelance-fotograf for blandt andet TV 2 i USA. Han har tidligere været teknisk chef på TV 2 | ØSTJYLLAND og chefproducer på Nyhederne på TV 2 | DANMARK.
Se mere om ulykken på ovenfor.