Tunge toner i æteren

Tung radiokanal sender 24 timer i døgnet til de danske metal-fans

01:39

1 af 2

Fredag bliver der lanceret en ny radiokanal i Danmark.

En radiokanal, der kommer til at spille heavy metal døgnet rundt. Derfor ligger navnet ligefor: Den Tunge Radio.

- Vi synes, der mangler et sted til den her genre i Danmark. Det er en stor genre, og den bliver større og større. Da Politiken skulle kåre årets album sidste år, var to metalgrupper nomineret - et polsk og et dansk, fortæller kanalens PR-ansvarlige, Bo Nørgaard til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Den Tunge Radio bliver for alvor skudt i gang fredag klokken 19.30 under Royal Metal Fest, der finder sted på Voxhall i Aarhus.

- Der har vi forberedt et lille launch-show, hvor vi skal spille noget musik og dele øl ud, siger Bo Nørgaard.

Kanalen bliver styret af frivillige i Aarhus.

I videoen ovenfor kan du se hele interviewet med Bo Nørgaard og se med til aftenens forberedelser.