Trolden Hugo får comeback
Silkeborg-firma har taget ham ned fra hylden
Den aldrende skærmtrold Hugo, der havde sin storhedstid i tv-programmet Eleva2eren på TV 2 for omkring 20 år siden, oplever i øjeblikket sin anden ungdom.
Hugo er nemlig kommet som spil til smartphones - Android og iPhone - og tumler nu rundt på alverdens mobiltelefoner til stor glæde for Silkeborg-firmaet Krea, der har haft ham til at ligge på hylden i mange år. Nu topper han salgslisterne for apps mange steder i verden.
- Hugo har ligget 20 år på loftet, og det ligger derfor på ingen måde i kortene, at man bare smider ham ind på iPhone- og iPad-markedet og får ubetinget succes. Der er vi blevet overrasket over figurens styrke, som slår alt og alle, siger Henrik Kølle, der er ejer Krea Medie A/S til mja.dk
Spillet koster 6 kroner og det har alene 170.000 danskere. Dertil kommer et stigende salg i mange andre lande
- Det er ikke sket siden udgivelsen af Angry Birds for tre år siden, at et spil i Danmark har hittet på den måde, siger Henrik Kølle til mja.dk.