Tricktyverier fortsætter
Der har været et nyt tilfælde af forsøg på udspekuleret tricktyveri
Østjyllands Politi advarede torsdag ældre mennesker om at være påpasselige med, hvem de lukker ind i deres hjem.
Det skete med baggrund i en række forsøg på tricktyveri, hvor en ikke-etnisk dansk kvinde udgiver sig fra at være fra kommunen og kommer for at give en massage til de ældre kvinder.
Se: Politi advarer: Narrer med massage
Og det er sket igen.
I Kantorparken i Risskov ved Aarhus forsøgte en kvinde at komme ind til en 78-årig kvinde med præcis samme forklaring. Den 78-årige bed dog ikke på.
- Så det er stadigvæk aktuelt, at man skal være opmærksom på den form for tricktyveri, siger Bo Christensen, vagtchef ved Østjyllands Politi, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Kvinden beskrives i lighed med de andre tilfælde som østeuropæisk af udseende, cirka 35 år og med mørkt krøllet hår.
Hun gik efter forsøget hen til en udenlandsk registreret hvis stationcar, hvor der sad en sorthåret mand, som der ikke er nærmere signalement af.