Trafikken stod stille

Harmonikasammenstød forstyrrede morgentrafikken

Arkiv Foto: Colourbox

Et harmonikasammenstød på Viborgvej ved Tilst ved Aarhus forsinkede onsdag morgentrafikken.

Seks biler kørte sammen og Viborgvej var derfor spærret i begge retninger ved afkørsel 47 ved Tilst.

- Det er et rigtig dårligt tidspunkt, så der er meget lange køer og man må have ekstra tålmodighed, siger vagtchefen hos Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND onsdag morgen.

- Det lysner dog. Vi har bestilt flytning til to biler, og når de er flyttet skulle trafikken gerne komme igang igen.

Trafikken kom i gang igen onsdag ved 9.30-tiden.

Ingen personer kom til skade ved sammenstødet.