Trafikken koster mange penge

Trafikproblemerne koster butikker dyrt

01:43

1 af 2

Det er ikke kun politikerne, der har set sig sure på de trafikale problemer i Aarhus. Mange handlende er plaget af vejarbejde, der blokerer for adgangen til deres butikker.

Foran Gunzone.dk på Kystvejen er der et stort vejarbejde og det blokerer for butikken.

- Vi har haft en dag, hvor varerne ikke kunne komme ind. Det kostede os 50.000 kroner, siger indehaver af Gunzone.dk Michael Grønning til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Kunderne bliver væk

Når varerne ikke kommer, så holder kunderne sig også væk. Det store byggeri på havnen har holdt kunderne væk i lang tid. Det har ramt mange erhvervsdrivende.

- Det giver mig en gæld på en million. Så i en alder af 49, så er mit liv ødelagt, sagde butiksindehaver Jane Smidt til TV 2 | ØSTJYLLAND i august.

Se indslag om de handlendes problemer øverst i artiklen.