Trafikken koster færre liv

Færre mennesker er dræbt i trafikken i 2011

Arkivfoto. Foto: Video4News

Trafikken i Horsens, Hedensted og Skanderborg kommune kostede færre menneskeliv end året før.

I det forgangne år mistede syv mennesker livet, og det er fire færre end i 2010, da 11 personer blev dræbt i de tre kommuner. Det skriver Horsens Folkeblad.

Tallet i hele landet er også faldende. Indtil nu er 204 mennesker omkommet i trafikken i 2011. Det er historisk lavt ifølge Sikker Trafik.

Farlige landeveje
Det er stadig landevejene, der kræver flest ofre, oplyser vicepolitiinspektør Lars Peter Madsen fra Sydøstjyllands Politi til Horsens Folkeblad.

Det er høj fart, modkørende trafik og sidevejstrafikken, der ofte er årsag til dødsulykker.