Træt af knallertkørere: Skød teenager med jagtgevær
En 55-årig mand er anholdt og sigtet for at have skudt en 17-årig mand på knallert
En 17-årig mand blev fredag aften skudt, mens han kørte på knallert nær Solbjerg.
Den unge mand blev ramt i benet af et hagl fra et jagtgevær. Det skete på Onstedvej.
Den unge mand ringede selv til politiet efter at være blevet skudt. Da patruljen ankom, udpegede offeret den 55-årige mand, der angiveligt skulle have skudt. Han blev derefter anholdt.
Læs også
- Han var træt af knallertkørere, siger Per Bennekov, der er vagtchef ved Østjyllands Politi.
Den 17-årige kom en tur på skadestuen efterfølgende.
Den 55-årige mand er sigtet for kvalificeret vold og for at have bragt andres liv i fare, og bliver fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus lørdag formiddag.
- Vi synes, det er meget groft, man skal ikke skyde på folk med et jagtgevær, siger Per Bennekov.