Tøvende overfor peberspray

Til trods for gode erfaringer fra Østjyllands politi og fra udlandet, tøver dansk politi stadig stadig med at gøre peberspray til standardudstyr.

Dansk politi har indtil nu været afvisende over for at tage yderligere et nyt magtmiddel i brug, blandt andet fordi der er grænser for, hvor mange forskellige slags udstyr, som betjentene
kan have med sig rundt.

I Danmark er peberspray i brug på forsøgsbasis hos politiet i Århus, Odder og Grenaa, og politiet overvejer nu at indføre den kradse spray som standardudstyr til betjente over hele landet.
Erfaringerne indtil nu er blandede - ikke mindst fordi betjentene til tider har svært ved at kontrollere det nye våben.

I en opgørelse fra april havde dansk politi brugt peberspray mod borgere 87 gange, men i 41 af til fældene var enten betjente eller forbipasserende også blevet ramt, hvilket har udløst tre
klager til statsadvokaten. Desuden betød brugen af peberspray ikke, at de østjyske betjente brugte stav og pistol mindre end tidligere.

<B>Succes i udlandet</B>Erfaringer fra Finland viser, at peberspray som standardudstyr til politibetjente betyder færre skudepisoder.

- Hvis vi kun havde pistolen, ville statistikkerne for brug af skydevåben se meget værre ud, end de gør. Pebersprayen er et nødvendigt alternativ til både pistolen og kniplen, siger chefkommissær Jyrki Lounaskorpi fra det finske politiakademi.

Finsk politi bruger hvert år peberspray i omkring 400 tilfælde - mere end en gang om dagen i gennemsnit.

/ritzau/

100709 CET MAJ 07