Topkarakter til festuge
Bred tilfredshed til jubilæumsfestugen
Søndag sluttede den halvtredsindstyvende festuge og publikum, politikere og anmeldere giver samlet set en høj karakter til Nordens største kulturfestival.
De seneste år har festugen fået kritik for at være for højkulturel og for lidt folkelig, men det ser ud til at have ændret sig i år. Festivallen har budt på alt fra tyrolermusik til natkabaret.
- Vi skal blive ved med at bruge byrummet. Det giver nogle fantastiske muligheder. Derudover er det vigtigt, at vi har noget for alle. Og det har denne festuge vist, at vi har, fortæller Kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad (R) til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Selvom festugen lander en høj karakter, er alle ikke tilfredse med festugen. Særligt de mange afspærringer omkring og på Banegårdspladsen som lukker af for trafikken i midtbyen.
Selvom direktøren for festugen har været ude og undskylde, at afspærringerne kan skabe besvær for bilisterne, så understreger han, at det ikke er festugens, der bestemmer på området.
- Det er jo ikke festugen der bestemmer at vi skal være til besvær. Det er noget vi ansøger om at få lov til, så hvis der er nogen der mener, at vi er til for meget besvær, så får vi ikke lov til det, siger Festugedirektør Jens Folmer Jepsen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Ud fra publikums karakter havner jubilæumsfestugen på et ti tal og kan på den måde leve op til årets tema "Same but different".
Få en status over årets festuge i indslaget øverst i artiklen.